Milan, Gabriel, o. 1631-1689, Gouvernør paa St. Thomas, tilhørte en jødisk Slægt Milan eller Milano, hvoraf flere Medlemmer have været bosatte i Hamborg. Efter hans egen Beretning havde han først været militær og tjent under Mazarin. I Forbindelse med Danmark kom han først 1667, da han var Kjøbmand i Amsterdam og blev Bankier for Prins Jørgen paa dennes Udenlandsrejse 1667 -70. Griffenfeld brugte ham meget ofte i de følgende Aar til at besørge Indkjøb af Juveler til Dronningen og Kunstsager og Kuriosa til Kongen. Det er vistnok ogsaa væsentlig ved Griffenfelds Hjælp, at han 1668 blev udnævnt til dansk Faktor i Amsterdam og 1671 til Generalfaktor. Som saadan skulde han sende politiske Nyheder hjem, men hans væsentligste Virksomhed var dog som hidtil af finansiel Natur. Han forstrakte Gesandterne i Udlandet med Penge, besørgede Indkjøb til Rigets høje Embedsmænd og kom herved til at spille en ikke ringe Rolle. 1672 fik han tillige Forsendelsen af de danske Breve ved det nederlandske Postvæsen overdraget. Hans Held varede dog ikke længe. Han synes at have tillagt sig selv-lovlig stor Betydning og kom snart i et meget skjævt Forhold til den danske Legation i Haag. Samtidig forværredes hans Pengeforhold i høj Grad, da han stadig maatte staa i Forskud for Kronen for betydelige Summer. Særlig galt blev det, da hans Svoger Josva Abensur, med hvis Penge han havde opereret, døde. 1678 rejste han til Kjøbenhavn for ved sin personlige Nærværelse at faa nogle af sine Fordringer inddrevne. Dermed gik det dog langsomt, og M. led med sin Familie stor Nød i de følgende Aar, i hvilke han opholdt sig dels i Gluckstadt, dels i Kjøbenhavn. En gunstigere Tid syntes at skulle oprinde for ham, da han 1684 udnævntes til Gouvernør paa St. Thomas, men hans Styrelse her blev en fuldstændig Skandale. Forgængeren i Embedet, A. Esmit (IV, 599), som han havde faaet Ordre til at sende hjem, kastede han i Steden for i Fængsel for at presse nogle Penge ud af ham, og over for Befolkningen optraadte han i høj Grad tyrannisk. Til sidst bleve Klagerne over ham saa stærke, at Kompagniet 1686 sendte en Kommissær over for at hente ham hjem. M., der nu synes helt at have tabt Ligevægten, vilde først sætte sig til Modværge, men da Planterne paa Øen gjorde fælles Sag med den udsendte Kommissær, maatte han overgive sig. Efter sin Hjemkomst blev M. med Familie anbragt i Citadellet, og der nedsattes en Kommission til at paakjende Klagerne mod ham. Denne dømte ham 1687 til Fortabelse af Ære, Liv og Gods, hvilken Dom fæstedes af Højesteret 1689. 26. Marts 1689 henrettedes M. paa Nytorv i Kjøbenhavn. - Han var først gift med en Datter af Lægen Benjamin Mussaphia og efter hendes Død med en Enke,. Juliane Regina v. Breitenbach, der overlevede ham.